Bostedet i Nyrup arbejder med flere anerkendte metoder

Neuropsykologisk screening

Neuropsykologisk screening er et særligt neuropsykologisk screeningsmateriale, der skal anvendes med henblik på at afdække neuropsykologiske dysfunktioner hos beboeren.

Screeningen er udarbejdet af neuropsykolog Susanne Freltofte.

Screeningen afdækker borgernes funktionsniveauer på i alt 6 væsentlighedsområder:

Hypoarousal

Hyperarousal

Kontaktsvaghed

Svag funktion i højre hjernehalvdel

Svag funktion i venstre hjernehalvdel

Svag funktion i den forreste del af pandelappen

På baggrund af screeningens resultater/score udarbejdes en neuropædagogisk plan, der opstiller retningslinjer for den daglige pædagogiske tilgang og de kompensationsforhold, der skal arbejdes ud fra i forhold til den enkelte beboer.

Bostedet i Nyrup ønsker at supplere de øvrige faglige metoder med en mere objektiv funderet faglig metode, nemlig neuropædagogikken, der forudsætter grundlæggende viden om neurologi, hjernens opbygning, neuropsykologi, funktionsnedsættelser, psykisk udviklingshæmning og følgevirkningerne heraf hos den enkelte beboer.

Metoden er tilpasset bostedets målgruppe, og kvalificerer og professionaliserer den pædagogiske indsats.

Den neuropsykologiske screening foretages hvert år

Den neuropsykologiske screening med udarbejdelse af en neuropædagogisk plan skal foretages hvert år som forberedelse til de årlige rapporterings- og statusmøder, som vi (beboeren og bostedet) afholder med kommunerne.

Således indgår den neuropsykologiske screening med neuropædagogisk plan som fast bestanddel i de materialer, der skal foreligge på de årlige rapporterings- og statusmøder, på lige fod med bl.a. funktionsbeskrivelsen (VUM) og forslag til individuel plan, ligesom indholdet i den opstillede pædagogiske plan løbende vil blive drøftet, evalueret og justeret på personalemøder.

Screeningen med den pædagogiske plan danner ikke nødvendigvis i sig selv grundlaget for opstillingen af den individuelle plan, men det er klart, at den heraf udledte pædagogiske tilgang og de kompenserende forhold tænkes ind i den individuelle plan og i de mål, der opstilles.

Den neurologiske plan udarbejdes på baggrund af den neuropsykologiske screening. Scoringsresultater fra den neuropsykologiske screening indsættes i den pædagogiske plan, der herefter giver korte og vejledende anvisninger på, hvordan en kompenserende pædagogik kan tilrettelægges.

Den kompenserende pædagogik beskrives herefter mere uddybende i forhold til udvalgte/signifikante neuropsykologiske problemstillinger.

Metoden åbner op for at kunne tilgå den enkelte beboer på en måde, der tager højde for beboerens neuropsykologiske problemstillinger. Især vil kommunikationen med beboeren forbedres på denne baggrund, men metoden giver også mulighed for at kunne tilrettelægge og strukturere beboerens dagligdag på en mere adækvat måde.

Den neuropædagogiske indsats vurderes løbende ift. de evalueringer, der pågår under personalemøder og under de årlige rapporterings- og statusmøder, som vi (beboeren og bostedet) afholder med kommunerne.

Såfremt evalueringerne giver anledning til justeringer/ændringer af den pædagogiske praksis, indarbejdes de relevante og nødvendige justeringer/ændringer i den neuropædagogiske plan.

Om Susanne Freltofte:

Susanne Freltofte er autoriseret af Social- og Indenrigsministeriet, og er godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialistuddannet og supervisor i børne- og neuropsykologi.

Susanne Freltofte har i over 25 år været partner i neuropsykologihuset Bakkedal, og har der været neuropsykologisk supervisor- og konsulent for behandlingshjem, skoleforvaltninger, P.P.R.-kontorer, socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger, plejehjemsforeninger, dag- og døgntilbud for utilpassede børn og unge, dag- og døgntilbud for børn, unge og voksne med udviklingshæmning.

Susanne Freltofte har undervist og superviseret mange forskellige personalegrupper på kurser arrangeret af Københavns Universitet, Undervisningsministeriet, Danmarks Pædagogiske Universitet, diverse specialskoler, P.P.R.- kontorer, efteruddannelsessteder for pædagogisk personale, botilbud for psykisk udviklingshæmmede, værkstedsfunktioner for psykisk udviklingshæmmede, specialbørnehaver, behandlingssteder for svært anbringelige unge, Kriminalforsorgen og institutioner for voksne med svære erhvervede hjerneskader, samt tilbud for borgere med demens. Endvidere har Susanne Freltofte været gæsteforelæser både i Norge og Sverige.

I løbet af sin studietid ved Københavns Universitet har Susanne Freltofte skrevet 4 store opgaver om neuropsykologi.

Udgivelser:

Susanne Freltofte & Viggo Petersen:

“Hjerner på begynderstadiet” – Borgens Forlag

“Først føler vi – siden tænker vi” – Forlaget Bakkedal

Susanne Freltofte:

“Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader” – Borgens Forlag

“Hvor slipper DAMP’en ud?” – Borgens Forlag

“Kvalitativ NEPSY manual” – Dansk Psykologisk Forlag

“Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede” – Forlaget Bakkedal

“Svag funktion i højre hjernehalvdel” – Forlaget Bakkedal.

 

Social færdighedstræning udvikler det sociale netværk

Social færdighedstræning

Bostedet i Nyrup anvender social færdighedstræning i bestræbelserne på at bevare den enkelte borgers sociale færdigheder og mulighed for at kunne være positivt sammen med andre/interagere på en hensigtsmæssig måde sammen med andre.

Social færdighedstræning anvendes også med henblik på at fastholde eller at kunne udvikle borgerens sociale netværk.

Det overordnede mål med metoden er at forbedre eller udvikle borgernes forståelse af sig selv i social/relationel sammenhæng; at øge borgerens forståelse for at kunne tage hensyn til andre/læse andre og at kunne korrigere egen adfærd i overensstemmelse hermed.

Social færdighedstræning anvendes både individuelt og mere kollektivt, hvor medarbejderne, efter behov, ved støtte, guidning, træning, samtaler og konfliktløsning anviser nye handlemuligheder for borgerne i social/relationel sammenhæng.

Metodens interventionsmuligheder kan være flere:

Social træning, hvor borgeren i direkte samspil støttes og guides til en anden hensigtsmæssig adfærd.

Samtaler, der øger eller bevidstgør borgeren om betydningen af ændring til mere hensigtsmæssig adfærd.

Konfliktløsning og mediering.

Opbygge nye sociale netværk for borgeren under støtte og guidning.

Effekten af denne metode er, at borgeren kan fastholde sig selv i social/relationel sammenhæng på en måde, hvor samværet ikke giver anledning til konflikter – eller endnu værre: Social udgrænsning og isolation for borgere, hvis adfærd virker stødende eller upassende for andre.

Bostedet i Nyrup er meget opmærksom på, hvornår metodeanvendelsen har effekt, og hvornår en given metode ikke har effekt.

På denne baggrund justeres og tilpasses metoderne og den socialpædagogiske indsats løbende – faktisk dagligt.

 

 

Med TEACCH systemet får borgeren styr på hverdagen

TEACCH

Bostedet i Nyrup anvender TEACCH – inspirerede grundprincipper med henblik på at tilrettelægge en visualiseret og struktureret hverdag for borgerne.

TEACCHs hensigt er at etablere meningsfuld og brugbar kommunikation imellem den enkelte borger og omverdenen, ligesom det er en hensigt at støtte den enkelte borger med henblik på at kunne orientere sig i dagligdagen. Den visualiserede kommunikation og struktur fremmer så udpræget den ønskede dialog med få enkle midler, og det mærkes tydeligt på borgeren, at tendensen til uro og angst mindskes så snart socialpædagogikken tilrettelægges i forhold til borgernes udtalte behov for at finde orientering på sig selv, kontinuitet og forudsigelighed.

Kravet til anvendelsen af en given TEACCH – inspireret metode er altid, at støttesystemet kan forstås og giver mening for den enkelte borger.

Bostedet i Nyrup har en omfattende brug af forskellige TEACCH – inspirerede støttesystemer:

Overordnede og individuelle strukturskemaer, der opdeler borgerens liv og aktiviteter i uger/dage/timer afhængigt af individuelt behov.

Piktogrammer.

Konkreter.

Regelmæssige opslag eller anden visuel kommunikation.

Støttesystemerne kompenserer for borgernes manglende evne til at danne helhed, forståelse, perspektiv og egen orientering i forhold til tid, sted, aktivitet og social sammenhæng.

Der foregår løbende en udvikling af borgernes eksisterende støttesystemer under ønske om tilpasning til den enkelte borgers udviklingsbehov på en måde, så støttesystemerne hele tiden skaber nødvendig struktur/giver mening og overblik, og sikrer tilstedeværelsen af basal til udvidet kommunikation imellem borgeren og medarbejderne i forhold til alt væsentligt. Støttesystemerne udvikles i tæt samarbejde med den enkelte borger med krav om logisk opbygning i forhold til organisering af hverdagslivets gøremål og aktiviteter.

Effekten af denne metode er:

at borgeren bliver i stand til at orientere sig på eget liv og hverdag (tid, sted og egne data), samt at borgeren bliver mere selvstændiggjort/selvstændigt fungerende. Støttesystemernes kompenserende orienteringsmulighed mindsker uro og angst i borgeren, og guider borgeren trygt igennem hverdagens udfordringer.

Mål og delmål relateret til denne faglige metode vil oftest være at registrere og udvikle den enkelte borgers konkrete anvendelse af støttesystemerne. Medarbejderne evaluerer løbende støttesystemerne i forhold til iagttagelse af udviklingen af selvhjulpenhed og borgerens forståelse af sig selv i en given sammenhæng, hvorefter støttesystemerne/kommunikationen/symbolsproget justeres og om muligt nuanceres.

 

 

Får borgeren til at interagere socialt hensigtsmæssigt

Sociale historier

Bostedet i Nyrup anvender Sociale Historier som støtte til borgerne i arbejdet med at kunne forstå sociale situationer og sammenhænge.

Sociale Historier er kortfattede historier, der beskriver sociale situationer, som kan hjælpe borgerne til bedre at kunne forstå konkrete sociale situationer og sammenhænge. Historierne bruges til at træne i sociale færdigheder og gennemføre indlæring, der bygger på ligeværdig aftalevirksomhed og borgerens forståelse og forberedelse til medvirken/ deltagelse i nødvendige processer og dagligdagsforløb.

Borgerne har ofte vanskeligt ved at afgøre og forstå, hvad og hvorfor andre mennesker handler, tænker og føler som de gør. Ved brug af sociale historier kan borgeren hjælpes til selvrefleksion, samt til at fungere i, afklare og forstå komplekse sociale situationer og finde frem til relevante løsningsstrategier.

Beboeren trænes i sociale færdigheder

I dansk sammenhæng bruges metoden Sociale Historier mest ifbm. udvikling af små historier eller vejledninger skrevet (eller tegnet) i nutid og jeg-form, med det pædagogiske sigte at instruere/forberede/træne en beboer i sociale færdigheder og gennemføre indlæring. Oftest udformes de Sociale Historier som ‘drejebøger’/et aftalegrundlag, der på forhånd gennemgås med borgeren forinden vanskelige sociale situationer eller andre komplekse hverdagsbegivenheder afvikles. Teknikken består af spørgsmål og svar i form af historier: Hvem, hvad, hvor og hvorfor ifht. sociale situationer eller andre forhold, der kan vejlede borgeren til at interagere hensigtsmæssigt.

Effekten af denne metode er borgeren opnår større sociale færdigheder og redskaber med henblik på at kunne interagere uden konflikter. Større evne til at kunne forstå sig selv i forskellige forløb/gennemføre forskellige almindelige dagligdags forløb og rutiner (støttende indlæring).

Mål og delmål relateret til denne faglige metode, vil oftest bero på indgående analyser af borgeren i sociale sammenhænge/områder, hvor den enkelte beboer har vanskeligt ved at begå sig. Analysen anskueliggør, hvor der er behov for en adfærdsændring hos den enkelte beboer, hvorefter der udarbejdes en fortælling/vejledning/instruks – helst sammen med borgeren – der angiver retning for mere hensigtsmæssig adfærd. Der opstilles konkrete mål ud fra bostedets egen kvalitetsmodel.  

 

Hvem bor på Bostedet i Nyrup

Det gør voksne udviklingshæmmede borgere med et funktionsniveau, hvor det er muligt at bo i en selvstændige bolig. Mange af beboerne har også andre ledsagediagnoser/ problematikker som fx:

  • Medfødt eller erhvervet hjerneskade
  • Autismespektrumsforstyrrelser
  • Downs Syndrom

 

  • OCD/ADHD/Borderline
  • Skizofreni
  • Bipolaritet
  • Psykoser
  • Demens
  • Diverse sociale problematikker
  • Lettere misbrugsproblemer med alkohol og/eller canabis

Bostedet i Nyrup tager hånd om det hele

En god kontakt
Alle beboere tilbydes en fast kontaktperson på botilbuddet og en på dagtilbuddet. De er til rådighed i alle beboerens personlige anliggender, og de to kontaktpersoner sikrer det pædagogiske arbejde og målsætning samt samarbejdet med pårørende eller evt. værge.

Læge, psykiater og sygeplejeske på stedet
Vi har egen lægeklinik og en fast tilknyttet psykiater samt en ansat sygeplejeske, hvis hovedopgave er at følge og sikre kvaliteten i al psykiatrisk og somatisk behandling. Herudover tilbyder vi ledsagelse til alle eksterne behandlinger på sygehus, speciallæger eller til vores faste psykolog.

Og vejen til et sundere liv
Vi tilbyder motivation og støtte til at deltage i motionshold – eller afvikling af uheldige vaner og behandling af lettere misbrug. Alt sammen for at forøge den enkelte beboers sundhed og trivsel.

Sund mad fra eget køkken
Køkkenet laver maden efter Fødevarestyrelsens 10 kostråd og er samtidig meget fleksible i forhold til beboernes egne ønsker. Økonomaen og beboerne har stor succes med at aftale specialkost til diabetikere, slanke- eller ekstra protein